Trivsel og mistrivsel
Mange mennesker mistrives i vores postmoderne samfund. Vi kan alle diskutere hvorfor det er sådan og hvad vi kan ændre. Grundlæggende er der mange spørgsmål og ligeså mange svar på mistriveslen. Er det, det grænseløse arbejdsliv eller det fragmenterede og bureaukratiske menneskefjendske system, det globaliserede verdenssamfund og angsten for det uforudsigelige, fremmede og ukendte eller er det en kompleksitet af flere meningsløse faktorer? Og hvordan vil vi erobre trivslen? Og hvem har positionen, magten og indflydelsen til at ændre det, så vi både trives og udvikles?
Svarene er ligeså mangeartede som der er mennesker. Vi er alle forskellige og oplever derfor mistriveslen forskelligt og alligevel kan vi godt spejle os i de andres mistrivsel. Vi har alle et medansvar for at vi alle trives, ikke kun en selv. Ligesom med klimaforandringerne er et fælles ansvar, så er det også et fælles ansvar at vi trives og skaber et fundament for bæredygtig omsorg.
Derfor har det betydning for vores kultur, hvordan vi interagerer og hvilke systemer vi bliver påvirket af. Det har betydning for vores muligheder at vi er bevidste om hvad og hvem der har indflydelse på os, og hvad og hvem der konstruerer vores virkelighed og den kontekst vi befinder os i.
Hvilke muligheds betingelser skaber det for vores trivsel, omsorg og vores empowerment til at få en smule indflydelse på eget liv? Bare erkendelsen af og bevidstheden om, at der er en mulig sammenhæng mellem hvad vi er konstrueret af og hvad vi selv har kontrol over, kan i sig selv give den enkelte magt til at handle og involvere sig og blive medskaber af den bæredygtige omsorg.
At træne empowerment
Træning af de mentale muskler er en træning i empowerment. Det er en antagelse og en påstand som jeg gennem mit lange liv har erfaret og erkendt. Det der øger bevidstheden om følelsernes påvirkning af både en selv og ens omgivelser er et eksempel på en måde at øge empowerment på. Empowerment forstået som en evne til at mestre sit liv og sin sundhed på trods af de problemer man er udfordret af. En ofte overset metode eller evne som er kommet i miskredit i det accelererende samfund, hvor opmærksomheden på det hele menneskes mulighed for at interagere i flere kontekstuelle fællesskaber, som familie, arbejdsliv og fritid, er kommet i ubalance. Og hvor følelsen af mistrivsel, af denne ubalance, ofte kommer i miskredit og bliver italesat som et vilkår. Et vilkår der er blind for den kontekstuelle sammenhængskraft. En kraft der i sig selv kan skabe den bæredygtige omsorg for og med hinanden.
Empowerment skabes også i et bevidst nærvær i det mellemmenneskelige, hvor accept af følelser, emotioner og relations skabende kompetencer er med til at understøtte den indre styrke og den enkeltes vilje og mod til at deltage i fællesskabet og yde omsorg i nærværet med andre. Man kan kalde det bevidsthedsskabende, følelsesregulering og relations skabende træning, som både kan være forebyggende, sundhedsfremmende, og som understøtter tankegangen om empowerment.
Mental bæredygtighed -sustainability At tage mental sundhed og mental bæredygtighed – sustainability – alvorligt, kræver at man begynder at acceptere at vi har brug for at vi øger den samlede kapital for empowerment. Sustainability er ikke motivation båret af frygt og lineær-regnearks tilgang. At træne empowerment er ikke at blive ved med at gøre de samme ting og køre ud ad den samme accelererende motorvej, men er at erstatte det lineære med cirkulær og bæredygtig tænkning. En mere fri, naturlig, følelses accepterende, bevidstheds skabende, kontekstuel sammenhængskraft og bæredygtig vej til et rigere liv og til et liv hvor ordet omsorg ikke hele tiden kommer i miskredit.
Af Christina Dilling Munk – Mental Sundhed
Cand mag i psykologi og sundhed,
Psykoterapeut MPF
Ekstern lektor, RUC, Sundhedsfremme