Skip to main content
MED FOKUS PÅ ET BEDRE
MENTALT HELBRED

Mental Sundhed – Et nyt paradigme

Mental Sundhed – Et nyt paradigme


Employability? Sustainability?

Hvad vil vi med mental sundhed og hvorfor er det så vigtigt?
Jeg læste en artikel i Politiken 25/3 2019 som handlede om unge akademikere på det prekære arbejdsmarked. Hvor det at fremme deres employability pressede deres identitet i vores præstations og arbejdsomme fokus på individet. Jeg er helt enig i deres betragtninger og har derfor gjort mig yderligere refleksioner over emnet employability.

Jeg driver til daglig virksomheden Mental Sundhed for at fremme vores mentale bæredygtighed – sustainability.

Min bekymring er at vores fokus på det arbejdsomme individ er blevet det vigtigste for vores samfund. Det at fremme enhver borgers employability er blevet et ensidigt fokus. Vi skal være arbejdsomme morgen, middag, aften og nat. Og gennem flere år har vi også skulle holde os sunde for at kunne holde til denne vanvittige arbejdsomhed. Vi løbetræner, styrketræner, går til fitness og coach for at fremme vores employability.

Jeg er selv en af dem der har arbejdet hårdt hver dag, aften og nat på det private og offentlige arbejdsmarked og hele tiden oplevet at være bagud. Jeg har også haft chefer, der sender små sms’’er og minder en om hvad man mangler at gøre og efterspørger hele tiden ”har du nået det?” Og jeg har flere bekendte der oplever det samme, at de lørdag aften midt i middagsmaden med ungerne bliver sms’’et af chefen, sådan at de straks efter ungerne er lagt sætter sig til at arbejde. Undskyld, men stop det employability tyranni og lær at både du og andre har brug for nærvær på andet end sit job. Også selvom det hedder uden øvre arbejdstid, så skal man stadig bestræbe sig på at udligne sin arbejdstids til 37 timer om ugen hen over året og ikke fortsætte i det uendelige med morgen, middag, aften og nat arbejde og med dårlig samvittighed over ikke at nå det hele alligevel.

Videnskaben har allerede fortalt os det Albert Einstein har udtrykt det således:

”Sund fornuft er det sæt fordomme, vi har samlet os inden vi fyldte atten”.Både Albert Einstein og Stephen Hawkins var videnskabsmænd der søgte og forsøgte at ændre det ensidige fokus ved netop at fastholde at vi har flere kræfter og energier på spil end lige netop tyngdekraften. Albert Einstein og Stephen Hawkins er ikke de eneste videnskabsmænd med disse tanker, der findes faktisk mange videnskabskvinder der også har påpeget energier og kræfter og er kommet langt med andre videnskaber som fx den glemte Seismolog Inge Lehmann, der opdagede jordens indre kerne og videnskabskvinden Zoologen Marie Hammer der sled for sin forskning for mosmiderne og mikrofaunaens vigtige naturfænomen og naturens egne kræfter.

Når jeg nævner disse videnskabsmænd og kvinder er det fordi jeg mener at vi er blevet blinde overfor andre kræfter og energier end employability. Det er som om, at hvis ikke vi producerer og er produktive morgen, middag, aften og nat så bliver vi fattige. Men det er jeg ikke enig i. Vi bliver langt mere rige af at tænke i bæredygtighed og måske særligt i den mentale bæredygtighed. Der er langt flere kræfter og gode energier at spille ind med, og der er videnskab og evidens for at andre perspektiver på arbejdslivet og samfundsliv er væsentlige og betydningsfulde for vores hele liv. Det er en reel viden vi ikke tager alvorligt, som videnskabsmænd og kvinder længe har forsøgt at fortælle os.

Et nyt paradigme Vi har længe nok kun taget de regler og paradigmer om employability til os som normer for arbejdsomhed og set det som det eneste produktive udtryk. Det er nærmest blevet mejslet ind i sten for os siden vi var børn, og minder mig om hvordan vi alle ’spilder livet’. Nogen har bestemt at det er sådan verden fungerer og det er kun den måde vi alle sammen bør se det på, og det har gjort det til den virkelighed som mange af os er et offer for. Måske har vi alle brug for at se verden gennem en helt ny linse, hvor vi også skaber normer for mental bæredygtighed og sustainability.

Hvad hvis vi tillod normer, hvor den enkelte fik sine kræfter ved ubegrænsede muligheder og kreativitet. Hvor det at åbne sindet og udbrede en glad, kreativ, fri og større energetisk kraft og derfor tillod nærværet at fylde den enkelte med sine egen kreative ideer og lod dem blive til handlinger? Og samtidig tillod os at passe på hinanden og påskønne hinanden og begynde at lege sammen, være kreative sammen og tage rejsen mod målet sammen, gjorde fællesskabet lige så vigtigt som os selv.
Vi besidder kræfter, energier og ressourcer til at opdage, at vi selv og sammen med andre kan skabe et rigt, bæredygtigt og meningsfyldt liv med livsglæde og livsmod. Mental bæredygtighed – sustainability er den nye kraft og energi, ressource, som mange i dag har brug for, netop for at beskytte sig mod mental nedslidning i det ensidige fokus på employability. Empowerment til at blive mere mental bæredygtig – sustainability.

At tage mental sundhed og mental bæredygtighed – sustainability alvorligt kræver at man begynder at træne sine mentale muskler. Mental træning er ikke at blive ved med at gøre de samme ting og køre ud ad den samme motorvej, men er begyndelsen på en ny vej, en mindre sti. En ny måde at komme frem på. En mere fri, naturlig og bæredygtig vej til et rigere liv.
Mental sundhed er derfor det nye paradigme, og et vigtigt paradigme. Hvis du og jeg skal holde til et arbejdsmarked til vi bliver 70 eller 80 år, så er vi nødt til at tage det alvorligt. Og de gammeldags patriarkalske magtstrukturer for employability bør fornyes og ændres. Vi har brug for at flere feminine, matriarkalske kræfter får indflydelse på magtstrukturerne, også i toppen af erhvervslivet, for at mental bæredygtighed – sustainability skaber den nødvendige empowerment.

Af Christina Dilling Munk – Mental Sundhed Cand mag i psykologi og sundhed, Psykoterapeut MPF

De bedste hilsner

Christina Dilling Munk
Cand Mag i Psykologi og Sundhed
Psykoterapeut MPF

Mental Sundhed
www.dilling.dk / Workshops / Kurser

Book Sessions og samtaler på
Mobil 22 89 91 18
Email: christina@dilling.dk

Lergravsvej 76, 2.th, 2300 Kbh S
Holbergsgade 26 1tv, Kbh K