Skip to main content
MED FOKUS PÅ ET BEDRE
MENTALT HELBRED
Få hjælp til jeres specifikke situation & problematikker – Kontakt mig her.

    VÆLG ÉN ELLER FLERE YDELSER
    Individuel terapiParterapiFamilie terapiSupervision (Institutioner som Bosteder, Plejehjem, Dagsinstitutioner etc.) Mental Sundhed for Virksomheder og OrganisationerKurserEventsForedragHypnose

    VÆLG HVOR BEHANDLINGEN SKAL FOREGÅ

    Individuelle sessioner

    Angst, stress, depression, PTSD, fobier & emotionelle ustabile personlighedsforstyrrelser


    Jeg tilbyder individuelle sessioner til dig, der ønsker hjælp til at kunne overkomme og mestre dine psykiske udfordringer.

    Jeg hjælper og støtter dig i at skabe dit eget jeg, så du kan sige til dig selv: ”Jeg er stolt af mig selv, jeg kan godt, og jeg har ret til at leve og ikke kun overleve”.

    Jeg støtter dig via samtaler og mental træning i at skabe dit liv med et jeg styrkende selvværd.

    Der er så meget, der kommer udefra. Flere oplever kæmpe krav og pres om at skulle præstere. Men ingen kan præstere, hvis ikke der er et ejerskab og et selvværd, der kan handle på kravene.

    Empowerment – at få magten i eget liv og få overskud til at handle selv og opleve glæden ved at handle og skabe sit liv selv. Det er en proces, jeg hjælper dig med, så du kommer styrket ud på den anden side.

    Individuelle sessioner har en varighed på 60 min.

    Hvilke værktøjer anvender jeg i den individuelle session?

    For at du bliver mødt, som den du er, tilbyder jeg forskellige metoder og samtaletekniker.

    Det er ofte ikke samme metode, der virker på alle, og derfor har jeg forskellige psykoterapeutiske tilgange:

    • Psykoterapeutiske, psykosociale & psykologiske samtaler
    • Dialektisk adfærdsterapi
    • NLP – Neuro Lingvistik Programming
    • Coachende sessioner
    • Stresshåndtering
    • Narrativ & systemisk metode
    • Livs eksistentielle samtaler
    • Sundhedsfremmende samtaler, herunder livsstilshåndtering & livsstilsændringer f.eks. kost & søvn
    • Opmærksomhedstræning & koncentrationstræning
    • Udvikling af sociale, følelsesmæssige & relationelle færdigheder
    • Udviklings sessioner med fokus på det psykosociale aspekt
    • Relationssessioner, eventuelt med inddragelse af familiemedlemmer eller andre relevante personer fra ens netværk
    • Evasiv & imaginær eksponering, værktøjer til håndtering af angst & traumer

    Mental Træning øger din trivsel & mentale sundhed

    Du har også mulighed for at få individuelle sessioner, hvor der er fokus på at træne dine mentale muskler.

    Mental træning indeholder følgende 4 grundelementer:

    • Opmærksomhedstræning – mindfullness
      Træning i at være opmærksom på det, der er nu og træning i ro og stilhed. I dag har mange travlt, og vi vil gerne nå alt og ikke gå glip af noget. Travlhed er blevet en kultur, der er ved at tage herredømmet fra os. Få dine egne redskaber til at skabe ro og nærvær i en travl hverdag,
    • Forståelse og håndtering af dine egne følelser
      Giv dig selv chancen for at få lov at tale om dine følelser, lær at forstå dem og håndtere dem.
    • Selverkendelse, selvværd & selvrespekt: ”hvem er jeg”
      Et af livets store spørgsmål, som vi ofte har brug for at ventilerer og få sat i perspektiv, så vi øger vores grundfundament – selverkendelse- selvværd og selvrespekt. Her er det også muligt at ventilere dit spirituelle eller religiøse fundament, da det kan være en vigtig del af sit grundfundament
    • Relationer, hvem er du, jeg og dig
      Hvordan forholder du dig til andre, fællesskab, samhørighed og din egen identitet og integritet

    Metoden tager udgangspunkt i dialektisk adfærdsterapeutiske metoder.

    Der kan derfor være aftalte opgaver, og der opfordres til, at du medbringer egen mobiltelefon og optager de terapeutiske sessioner for at kunne genhøre sessionen og anvende det til egen mentale træning i hverdagen.

    Se mere under mine workshops og kurser, hvor mental træning foregår i grupper.

    Hvad er adfærdsterapi?

    Adfærd handler i dag ofte om at ændre livsstil. Adfærdsterapien arbejder med at støtte den personlige udvikling, så du får de rette redskaber til at mestre din livsstil i relation til dine omgivelser og livsvilkår.

    En bevidsthed om hvilke parametre, der har indflydelse på din livsstil, og hvordan du selv kan handle på disse livsomstændigheder, så du kan få det bedre og mestre de livsomstændigheder du er i.

    Du står måske i en skilsmisse, har kærestesorg, har fået konstateret en kronisk sygdom, fået stress, angst, depression eller anden mental forstyrrelse som du gerne vil håndtere, så du igen kan opleve livsglæde.

    Og det kan jeg hjælpe med gennem adfærdsterapien og mine individuelle sessioner. Kontakt mig derfor meget gerne allerede i dag, hvis du ønsker at høre mere om dette, eller hvis du ønsker at bestille en tid.